Bruradrakta i Hemne
Omtale i Søvesten (13.03.2008)
I bryllupshuset var det glæde, og
alt var udi Fred og Ro,
De som i Ægtestand skal træde,
paa Gaarden Miønes monne bo,
hvor deres Naboer sig samlet, at
del i Glæden tage maa,
Men ak, den Glæde blev forvandlet,
til mangt et Hjertens
Suk og Graad.
Det var udi November dage, den
fjortende man skrive maa,
at de til Kjerken monne drage,
og der i ægtestand indgaa,
hvor alt tilgik i rette Orden, og
ingen Mand beskjenket var,
men ingen er saa mægtig vorden,
at han kan selv bese sin
Grav.
De tvende Baade i et følge, om
Aftenen fra Landet drog,
at fare over fjordens Bølge, for
hjem at give seg til ro.
De seiled i al stilhed fremad, en
Kastvind ned fra Fjeldet kom
Og den jeg kalder Dødens Stemme,
den kastet Brudebaaden om.
En heftig Skræk mon dem paafalde,
da alle udi Vandet laa,
det to og tyve var i tallet, som
sammen var paa denne Baad.
Da redning i fra Land mon komme,
da var det kun tilbage tre,
de andre vare nu forsvundne, og
blev et Rov for Bølgerne.
Udav de Døde fem er fundne,
og er alt komne i sin Grav,
De andre fiorten er paa Bunden,
og maa for fisken vorde Rov,
Men Herren vil dem ikke glemme,
de Guds Basun høre maa,
de Legemer som Vandet Gjemme,
de skal paa Dommens Dag
opstaa.
Det Brudepar laag for at hvile,
og sov naa udi Herrens Fred,
De laag nu ved hinandens side,
til de sov hen i Evighed,
og Bruden i sit Brudesmykke,
hun maate bort fra Verden gaa.
men dem vi ønske nu tillykke,
dem vil til Lammets Bryllup gaa.
(utdrag fra en vise nedskrevet
etter brurabåtforliset)
”Bryllaupsdrakt fra Hevne” er malt av CHR. Tønsberg i perioden 1750 -1800. Drakten er fra Hollagodset i Hemne. Drakten med krone ble utleid.